Om Autisme

Indledning

Autisme skal forstås som en gennemgribende psykisk udviklingsforstyrrelse.

Det betyder at hjernen, har udviklet sig på en atypisk måde, som kan give udfordringer af forskellig grad. Af samme årsag klassificeres autismerelaterede diagnoser som handikap, og ikke sygdomme.

“Spektrum” kan defineres som:

“… helhed der er bredt sammensat af forskellige bestanddele…”

https://ordnet.dk

Når man snakker om forstyrrelser, mener man afvigelser i forhold til normal udvikling. Både positiv og negativ udvikling.

Det er bestemt ikke alle der oplever deres autistiske træk som negative, og har brug for hjælp. 

Af den årsag kan det være en hjælp at tænke på autisme som del af neurodiversitet. Altså en anden måde at være på, som ikke hører under den generelle “norm”. 

Autisme og social forståelse

Mennesker er sociale væsener, som normalt udvikler sig til at kommunikere og samarbejde med andre, for bedst mulig chance for overlevelse.

De der har en god social forståelse (social understanding) vil typisk have nemmere ved at få venner, forstå tabu, have højere selvtillid, og generelt mere livsglæde. De vil også have nemmere ved at nå deres mål, i kraft af hjælp og støtte fra deres store sociale netværk.

Generelt har mennesker med autisme store problemer med det sociale. Årsagen findes bl.a. under graviditeten, hvor hjernens evne til social forståelse bliver underudviklet. Ofte til fordel for andre af hjernens evner, såsom matematisk (logisk), musisk, sproglig (verbal) og sensoriske (visuelle) forståelser.

Hjernens udvikling

Intelligens

For at kunne få en Aspergers Diagnose kræver det at du har en normal eller højere intelligenskvotient.

Alle bliver født med genetiske fordele og ulemper, og det gælder også ens kognitive evner.

Når vi snakker om intelligens skal det her tolkes som et spektrum.

Howard Gardner

Howard Gardner har opdelt intelligens i forskellige kategorier (8-9), hvor billeder herunder fokuserer på seks af disse:

• Mechanical – Mekanik (objekter og maskiner)
• Art – Kunst (Kreativitet og fantasi)
• Social – Interpersonel forståelse (sig selv i sammenspil med andre)
• Sensory – Intrapersonel forståelse (sig selv)
• Mathematics/Science – Logik, Tal
• Music – Musik

Det er med udgangspunkt i dem, at jeg beskriver lidt om forskellene mellem den NeuroTypiske og Autistiske udvikling i forhold til intelligens.

NeuroTypisk udvikling

Mennesker med en normal (typisk) neurologisk udvikling kaldes NeuroTypiske (NT).

En normal kognitiv udvikling vil naturligt have meget fokus på social forståelse.

ASF udvikling

For en person med ASF har hjernen typisk valgt at fokusere mere på andre aspekter end lige det sociale.

“In life behaviours, ‘Aspies’ have found something more interesting than socialising…”

Tony Atwood

… det betyder at det kan være meget svært at være social med andre mennesker, og ikke mindst, overholde uskrevne regler.

En autistisk kognitiv udvikling synes derfor meget mere varieret.

Social forståelse

I videoen (ovenfor) ser vi er bl.a. at sekretæren behandler personen med autisme, ud fra forståelsen at han er helt normal. Det betyder at hun forventer at han kender til de sociale spilleregler og forstår at overholde og bruge dem.

Da han ikke overholder dem bliver hun vred. Sekretæren har nemmere ved at forstå ham som en person der er klam og lyver, end som en ærlig person der bare vil vide hvad hun hedder, men ikke forstår sig på det sociale.

Sekretæren handler ud fra hendes egen erfaring med andre mennesker, hvor sådan en opførsel ville være uacceptabel. Hendes intention var altså at sige fra overfor en uhensigtsmæssig opførsel, fra en ligesindet person.

Var hun bevidst om at han havde autisme, ville hun forhåbentlig afstemme sine forventninger og reaktioner derefter. Det hjælper dog ikke personen med autisme, som bliver offer for en meget ubehagelig konflikt.

Dette kan sagtens lede til flere dage eller endda uger, med øget stress og angstanfald, for den misforståede unge mand.

Talent

Langt fra alle med autisme har helt specielle talenter, og ikke alle talenter er særligt brugbare i dagens samfund.

Det kræver også at man får den støtte man har behov for, til at udvikle ens talent.

Noget der gentager sig hos mennesker med autisme er bl.a. at de ikke er trygge ved at lyve, uanset hvor lille en løgn der er tale om.

For den rigtige arbejdsgiver, kan dette være en uvurderlig ressource.

Mange indenfor autismespektret kan også overskue meget komplicerede matematiske modeller, visualisere, huske og gengive alle detaljer om specifikke emner, og/eller udvise en utrolig udholdenhed, når først de er startet på en opgave.

Det er sådan at vi alle har noget vi er gode til.

Ikke nødvendigvis bedre end alle andre, men gode nok til, at vi er eksperten i den nære gruppe af mennesker.

Spørgsmålet er hvordan vi bliver bevidste om vores talenter, udvikler dem, og bruger dem konstruktivt.

Særligt når verden er baseret på udvikling af neurotypiske, og de metoder der virker bedst hos de mennesker.

Savant syndrom

I forhold til normalen, så har mennesker med autisme større chance for at have savant-syndrom. 

At være savant betyder at ens evne(r) indenfor eks. matematik, musik, kunst og sprog kan udvikles til noget enestående, og nærmest overmenneskeligt. 

Det er dog stadig sjældent, og selvom man er født med savant syndrom, så forsvinder evt. komorbide sygdomme ikke. 

Ingen er perfekte

Typisk vil det at være super god til visse ting, være på bekostning af andre evner.

Én af deltagerne i DR dokumentarserien, “de skjulte talenter”, er et vidunder til at spille klaver, men kæmper dagligt med at skabe venskaber og vedligeholde dem.

Han misunder ofte andre for at kunne det, alt imens han spiller i koncertsale over hele verden.