Tips & Tricks

Lydoverfølsomhed

Hovedtelefoner

Når jeg forlader min bolig, har jeg altid mine over-ear hovedtelefoner med.

Jeg foretrækker over-ear hovedtelefoner, da de skærmer bedst for udefrakommende støj, og generelt leverer den bedste lyd.

Fitness/løb

Jeg havde behov for et billigt sæt hovedtelefoner, med god bas.

Det fik jeg (2019) med Skull Candy Hesh 3.

De sidder tæt, og minder lidt om et sæt billige, men stilfulde høreværn, med god lyd.

Det tætte design gør dem rigtig gode til at lukke af for vindstøj, men ubehagelige at have på i længere tid.

Ørepuderne bliver ikke så svedige under træning, men det tætte design gør at de hurtigt bliver for varme at have på.

De er ikke så robuste, og kan ikke foldes, men lidt superlim reparerer nemt en knækket bøjle.

Ørepuderne har præcis plads nok til mine store ører, men ikke nødvendigvis dine.

Dens trådløse bluetooth rækkevidde, er noget af det bedste jeg har oplevet.

Pendling/arbejde

Til hverdag og rejser skulle jeg bruge det bedst mulige headset, med Noice Cancelling.

Valget faldt (2019) på Sony WH-1000XM3.

De er ikke lige så gode som Hesh 3 til at lukke af for vinden, og ørepuderne føles hurtigt ret klamme, hvis de bruges til træning.

Ørepuderne er til gengæld store, og passer helt fint til mine øre.

Komfort, lyd og Noice Cancelling klarer de dog til perfektion!

De er meget mere behagelige at have på, og dertil kan de foldes, så de fylder mindre i tasken.

Sony har valgt at bruge Touch styring i stedet for knapper.

Akavet Touch i Fitness World

Jeg var i Fitness World, og havde godt gang i træningen, men musikken var lidt for høj.

Jeg prøvede så at skrue ned for lyden, ved at swipe på siden af hovedtelefonen.

Pga sved på fingrene reagerede touch funktionen ikke så godt.

Jeg swipede så mere hastigt, og ret agressivt, da jeg blev utålmodig.

Det var her jeg så op, og opdagede en fitness babe, som stirrede forvirret på mig, og lettere akavet “vinkede tilbage”…

Cykelturen

Når du cykler er det selvfølgelig med cykelhjelm på (!)

Derfor er det smart, at du kan tilføje WindBlox på hjelmens remme, foran ørene.

Barrieren sørger for at vinden er forhindret, i at suse direkte ind i dine øregange. Dermed reduceres vind støjen betydeligt.

Min personlige erfaring er at jeg har ca 20% mindre oplevelse af vindstøj.

Det lyder ikke af meget, men forskellen er til at mærke, og jeg vil ikke undvære. Specielt når det er så billigt.

Svømning

Jeg anede ikke at man kunne få ørepropper til svømning, men nu er de altid med i tasken.

Dem jeg har bedst erfaring med er Speedo Ergo.

Jeg foretrækker dette par, fordi de pga deres design ikke kan forsvinde helt ind i øregangen. Det skete med en anden model, som måtte lirkes ud med hjælp fra en livredder og pincet… ret akavet…

Jeg har svømmet en del kilometer med dem nu, både i svømmehal og Open Water, og de sidder bare fint. Også selvom jeg tager dem ud og i igen under træningen.

De er også nemme at vaske, og indtil videre er de ikke blevet væk.

De kan også bruges til let støjdæmpning udenfor svømmehallen, og er meget mere behagelige end standard skum-ørepropper.