Oplevelser
Her kan du finde forslag til og anmeldelser af autismevenlige oplevelser og lignende tilbud.
Alpacas of Fredly
Besøg Alpacas of Fredly og mød Pluto, Royal Chase, Peron, Marco Polo og mange af de andre søde og sjove alpakaer.
Book en Walk’n’Talk med vores alpakaer og få en guidet tur i smukke omgivelser.
Alpacas of Fredly
Første juledag (2021) tog jeg, med nogle veninder, på guidet tur med Alpakaer i Dronninglund.
Pigerne læste op til eksamen på lægeuddannelsen, og trængte til en pause. Da jeg foreslog en Walk´n´Talk med alpakaer sagde de straks ja!
Det var en råkoldt dag, men alpakaer elsker al slags vejr, så det var bare med at få det rigtige tøj på.
Vi mødte op ved indgangen til Sømosen, hvor Lise ventede med sin store flotte firhjulstrækker og hestetrailer.
Vi var 10 personer i alt, og fik en samlet introduktion til alpakaerne. Bl.a. fik vi at vide at Lises alpakaer ikke vejede meget mere end 70kg hver. Det notoriske spytteri var forbeholdt andre alpakaer og potentelle trusler. De er desuden ikke er særligt kælne, og foretrækker hinandens selskab.
Min ide om at kramme og kæle for dem alle, måtte derfor revurderes.
Med min kampvægt på 100kg var en ridetur også en dårlig ide.
Alpakaerne hyggede sig i hestetraileren, men var friske på gåtur.
Stoiske og lune blev de hver i sær introduceret, med navn og personlighed, for gruppen. Herefter fik vi træktov til “vores egen” alpaka. Min hed Jamil.
Vi gik i en lang række efter hinanden på en sti mellem skovens træer og sø, med alpakaernes alfahan forrest.
Alle vi gik forbi måtte lige tage et ekstra kig, og der blev ofte spurgt om lov til at røre ved pelsen. Reglen er dog at kun os med snoren må røre, og føre dyret på turen.
Tempoet synes lidt langsomt for en sporty fyr som jeg, men jeg overgav mig til naturen, roen og nuet.
Lise holdt styr på os alle, og talte med glæde om alpakaer, hendes eget liv med autisme, og, hendes firma, Alpacas of Fredly. For Lise var der ingen dumme spørgsmål.
Vi nød alle alpakaens stoiske ro, og mærkede en tiltrængt pause fra hverdagens stress og jag. Vi havde styringen, men tempoet var helt op til dyrene.
Nogle småsnakkede med hinanden og andre blot med deres alpaka.
At vi var en gruppe afsted, gav en, om end kortvarig, fællesskabsoplevelse, selvom vi aldrig havde mødt hinanden før. Der var ingen surmuleri, og vi fandt hurtigt på sjove historier om vores alpaka, alt efter navn og udseende.
Fra vi ankom til vi tog hjem igen, var der gået to timer.
To timer jeg ikke vil glemme, og gerne prøver igen.
Læs mere og book en tur:
Særlige oplevelser for særlige familier
Tilbud til særlige familier i Vendsyssel (Nordjylland).
Projektet “Særlige oplevelser for særlige familier” henvender sig til børn/unge i mistrivsel og deres forældre.
Projektet gennemføres med 9 mødegange.
På første møde går både barn og forældre tur med barnets faste alpaka. Herved får barn og forældre en fælles oplevelse med barnets alpaka, og forældrene har dermed et godt udgangspunkt for at kunne forstå barnets oplevelser på de efterfølgende møder.
Som ved vores “Walk and talk med alpaka” er det Lise fra Alpacas of Fredly, der arbejder med dyrene.
De efterfølgende 8 møder går børnene tur med deres faste alpaka og imens deltager i forældrene i en selvhjælpsgruppe i en bålhytte i umiddelbar nærhed.
Forældrene tilbydes NADA øreakupunktur (www.stressfri-zone.dk).
Herefter vil forældrene få mulighed for at sparre med hinanden omkring livssituationen. Selvhjælpsgruppen ledes af tovholder med erfaring indenfor området.
Efter endt forløb vil forældregruppen kunne fortsætte som en egen pårørendegruppe i regi af Bedre Psykiatri i Hjørring.
Læs mere her: