-
Projekt Mening & Mestring
Kim Pedersen har Aspergers:”Jeg har lært, at det jeg gennemgår, er normalt” 28. september 2016 Efter flere mislykkede uddannelsesforløb, depressioner og angstanfald fik Kim Pedersen, der har Aspergers syndrom, et tilbud fra Aalborg kommune om at få psykoedukation gennem projektet Mening og Mestring. Forløbet var et skridt i den rigtige retning. En aften i starten af 2016 tænder Kim Pedersen sin computer hjemme i lejligheden i Aalborgs Universitetsby. Han har netop truffet en svær beslutning og er droppet ud af pædagogseminariet. Hans praktikforløb på en folkeskole har været præget af angstanfald og stress, og den ugentlige arbejdstid på 32 timer har vist sig at være helt overvældende. Efter en arbejdsdag skal han bruge fire til seks timer på at falde ned igen. ”Det var først lige inden sengetid, at mit hoved var klar til at tænke på, at jeg skulle på arbejde igen dagen efter. Det er meget svært for…