Hverdag med Autisme,  Praktikplads,  Uddannelse

Mit møde med Lisbet Dahl

Som led i min uddannelse, Natur og kulturformidling, skulle jeg i praktik i 6mdr. Mit praktiksted blev Trekanten Bibliotek og Kulturhus i Aalborg Øst, hvor jeg stod for at lave events og koncerter, samt opdatere deres facebookside. Det følgende er en kort historie fra praktikken, hvor jeg formåede at få skældud af selveste Lisbet Dahl.

Lisbet Dahl - At overkomme Livet

Et af de mest ventede arrangementer hos Trekanten var et foredrag med en af Danmarks største skuespillere, Lisbet Dahl, ”At Overkomme Livet”. 

Jeg havde arrangementsvagten, og glædede mig til at gøre aftenen særlig for de over 200 gæster. Udover at agere dørmand skulle jeg hjælpe til med at gøre kunstnergarderoben klar med snacks og drikkelse. Jeg skulle desuden stå i baren og ikke mindst være aftenens fotograf.

Min vagt startede kl. 16:00, og kl. 19:30 var kameraet klart, da Lisbet Dahl kom på scenen til stor klapsalve fra publikum. 

Kort efter hun startede sit show begyndte jeg at tage billeder af hende, men efter få minutter ser jeg gennem linsen at Lisbet Dahl laver diva-agtige poseringer, kigger direkte på mig og udbryder: 

”I skulle lige vide hvor distraherende det der er!!” 

Det løb koldt ned ad ryggen på mig da jeg til min store overraskelse havde glemt at slukke for blitzen. Jeg var pinligt berørt, og fik mig undskyldt med at jeg havde glemt at slukke for blitzen, hvorefter Lisbet Dahl drilsk råber: 

”Ja det skal jeg da lige love for du har!” 

Publikum brød ud i latter og jeg forlod salen under stor klapsalve. 

Jeg snakkede senere med Lisbet Dahl da jeg ville undskylde min fejltagelse, men hun fortalte mig hurtigt at hun er van til meget værre, og at jeg simpelthen var et godt offer som hun kunne bruge til at starte sit show med. Selvfølgelig skulle fejlen ikke gentage sig, men i dette tilfælde gik jeg fra at være en forstyrrelse, til at være en katalysator for resten af showet, som blev en stor succes. 

Mine billeder blev vel modtaget af Casper, og udover at komme på Trekantens facebook fanside, var der var tale om at nogle af dem skulle bruges på Trekantens hjemmeside.

2 Comments

  • Jesper Pedersen

    Hej Kim.
    Det var en meget spændende artikel, at læse. Jeg vil fremhæve dette fra artiklen “men i dette tilfælde gik jeg fra at være en forstyrrelse, til at være en katalysator for resten af showet, som blev en stor succes. ”
    Hilsen Jesper

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *